Jeg er træt af fordommene

Mit navn er Lise Andersen. Jeg er lykkelig mor til skønne 2 drenge, og en smuk pige -

Lukas på 9, Viktor på 7, og Clara på 3.

Min opvækst var ikke den letteste. Jeg havde forældre der værdsatte flasken mere, end de værdsætte min bror og jeg. Jeg husker tydeligt, at jeg nok ikke var mere end 4 eller 5 år gammel, da jeg fandt min mor på gulvet med skum ud af munden. Skrammende men sandt, var det ikke sidste gang jeg skulle se det. Igenmen hele min opvækst, var det mit job at få mig selv op af sengen, og dertil også min lillebror - det var vigtigt at vi kom i skole. Der var tider hvor mine forældre slet ikke var hjemme, med det var de dage der var de bedste. For der var det kun min bror og jeg..

Da jeg kom i de ældre klasser, begyndte lærerne at have fokus på mig. Jeg var god i skolen, og fik høje karakter. Men når det kom til afleveringer osv, var der oftes problemer der kom i vejen.

Jeg blev også drillet med mit tøj, og nogle mente enddag at jeg lugtede..

Som tiden skred hen, fik jeg fritidsjob osv. Jeg tjente meget godt, da jeg havde 3 forskellige jobs.

Da jeg fyldte 18 år, valgte jeg at flytte hjemmefra. Jeg havde intet, ikke engang en stol at tag med.

Jeg fik en lille lejlighed, og brugte nu alt min tid på mere arbejde. Det aller vigtigste var at (pisse) undskyld mit sprog - på min sociale arv. Jeg ville for alt i verden, ikke være som mine forældre.

I dag sidder jeg som medejer af et stort internetfirma i København. Jeg har en lang uddanelse bag mig, og jeg står nok til en lederstilling hvis jeg forsætter nogle år i nu.

Jeg bliver tit mødt af fordommene, " Nå, så du er enlig mor til 3 børn?" - " Er du ikke bange for at blive glad for alkohol også?" osv, osv.........

Mit svar til det, er at folk skal droppe deres fordomme. Nogle af dem holder simpelhen ikke.

Det gør mere skade end gavn..

" Hvis du skal dømme mig, skal du først gå min rejse, i mine sko"